Spring til indhold

Hej, jeg er Coach i "Et liv Levet"

Min social- og sundhedsfaglige baggrund kombineret med flere år i salgsbranchen har givet mig en bred og nuanceret forståelse for mennesker.
Jeg har arbejdet med mange forskellige personligheder og opbygget en solid indsigt i menneskelige dynamikker og adfærd.. 

Et afgørende vendepunkt for mig opstod da jeg havde plejeorlov med min mor, som døde i 2016, og senere hen min far. Processen med dem vækkede noget i mig, jeg havde gemt væk længe – LIVET og hvad jeg ønsker og drømmer om at få ud af mit liv.

Efter processen med dem begge blev noget meget tydeligt for mig:
Jeg ville leve anderledes, end jeg hidtil havde gjort.

Mere ærligt, autentisk, spontan- mere mig, og hvad der passer til mig.  

Det krævede tid, mod, accept og hjælp udefra. Udvikling er en ensom rejse, og det var den også for mig.

Jeg begyndte at være mere bevidst og gøre mig umage med mine valg, mine relationer og med måden, jeg var i verden på. Jeg ønskede indre frihed, livsbegejstring og designe et liv, der føltes sandt for mig – og samtidig være noget for dem, jeg holder af.

Den længsel førte mig videre.
Jeg uddannede mig inden for intuition og selvindsigt – og senere som coach.

I dag bruger jeg både min faglige baggrund og min levede erfaring til at hjælpe andre, der står midt i livets svære overgange.

Et liv levet, Constantiaparken, 8722 Hedensted
Tlf.: +45 26 95 66 71
Email: kontakt@etlivlevet.dk
Tilmeld nyhedsbrev >>