Skab det liv du egentligt længes efter
Jeg hjælper kvinder, der står i livets vendepunkter — som skilsmisse, svære relationer, lavt selvværd eller tab af forælder. Krop, sjæl, sind, følelser og relationer hænger sammen en levende helhed.
Hvad kan jeg gøre for dig?
Walk & Talk
Online sessioner
Forløb
Hvad er coaching?
“Coaching handler om at skabe klarhed over, hvordan du lever dit liv – og om det faktisk passer til dig”
Gennem de rigtige spørgsmål, åbner vi for nye perspektiver på de mønstre, valg og relationer, der former dit liv i dag. Jeg har en naturlig nysgerrighed på mennesker, og mine spørgsmål hjælper dig med at få øje på det, du måske ikke selv ser ved første blik. Når perspektivet ændrer sig, opstår der nye muligheder – og derfra kan du begynde at træffe de valg, der føles rigtige for dig. Jeg fortæller dig ikke, hvad du skal gøre. Svarene ligger allerede i dig. Coaching hos mig er derfor både reflekterende og resultatorienteret.
Hvad er Walk & Talk
“Naturen skaber ro, vidde og nye perspektiv”
Når vi bevæger os, sker der ofte noget med vores tanker. Det der før føles som en fast fastlåst tankegang, kan begynde at løsne sig, og nye muligheder kan træde frem. Mens vi går i naturen, arbejder vi sammen på at skabe klarhed, nye perspektiver og bevægelse i dit liv. Mange oplever, at det er lettere at tale om det svære, når vi går side om side i naturen – måske finder vi en bænk hvor vi kan sidde et øjeblik og du kan nyde dit nye flow. Vi går side om side – og arbejder os stille og roligt frem mod det liv, du gerne vil leve. Jeg vil være dit største heppekor, uanset om vi er online eller på walk & Talk
Hvad er online sessioner?
“Du behøver ikke sidde overfor mig for at skabe en forandring”
Det vigtigste er, at du befinder dig et sted, hvor du kan trække vejret lidt dybere, kan føle ro og tryghed og hvor dine tanker kan få plads. Hvis det er i din stue eller i dit køkken med din ynglings kaffe/te så er det der det er bedst for dig at reflektere og åbner op for nye perspektiver. Det vigtigste er, at rammen omkring dig giver plads til nysgerrighed, refleksion og nye perspektiver. Online coaching giver dig friheden, til at modtage coaching uanset hvor du er. Jeg vil være dit største heppekor, uanset om vi er online eller på walk & Talk
Udtalelser fra vores kunder
Hvem er Karina?
Min baggrund er social- og sundhedsfaglig — kombineret med flere år i salgsbranchen. Det har givet mig en bred forståelse for mennesker, dynamikker og det der foregår under overfladen.
Men det der virkelig formede mig, var noget andet.
Da jeg havde plejeorlov med min mor — som døde i 2016 — og siden min far, vækkede de processer noget i mig jeg havde gemt væk længe. Et spørgsmål jeg ikke længere kunne ignorere: Lever jeg egentlig det liv jeg drømmer om?
Svaret var nej.
Jeg valgte at leve anderledes. Mere ærligt, mere autentisk — mere mig. Det krævede tid, mod og hjælp udefra. Så jeg søgte den. Jeg uddannede mig inden for intuition og selvindsigt, og siden som coach.
I dag bruger jeg både min faglige baggrund og min levede erfaring til at hjælpe kvinder, der står midt i livets svære overgange. Kvinder der kender til den ensomhed det kan være at skulle finde sig selv igen.
I mit rum bliver du mødt med nærvær og ærlighed. Jeg stiller de spørgsmål der går dybere — der hvor de gamle mønstre og de usagte sandheder bor.
Fordi jeg selv har gået den vej, ved jeg hvad det kræver. Og jeg ved at det er muligt.
Fire trin til at stå stærkere
Alle sessioner kan afholdes online eller som Walk & Talk. Vælg det format og den varighed der passer bedst til dig.
Gratis samtale
Vi taler om hvad der fylder hos dig lige nu — og om coaching kan være det rigtige for dig. Helt uforpligtende.
Skræddersyet forløb
Vi lægger en plan der passer til dig — dine mål, din situation og det tempo der er rigtigt for dig.
Sessionerne
Online eller Walk & Talk — 60 eller 90 minutter med fuld fokus på dig, dine tanker og dine muligheder.
Ny begyndelse
Du forlader hvert møde med ny indsigt, konkrete redskaber og et klarere billede af hvem du er og vil.
Få første session til kun 695 kr.
Vi starter altid med første coaching session, hvor vi tager en god snak om dig og din situation, hvor vi bagefter laver et skræddersyet forløb – hvis vi er det rette match! 🤍